5 gode råd ved vinterdepression


Dagene bliver kortere. For nogle mennesker er det lig med vinterdepression. Det mørke de oplever, skærer sig ind i sjælen, så de bliver mere pessimistiske, apatiske og måske ligefrem fortvivlede. Det er heldigvis ikke alle der oplever det så slemt, men ca. hver 3. person føler, at deres energi påvirkes negativt af, at de ikke får lige så meget lys, som de plejer at få i sommerhalvåret. Og det er der en naturlig forklaring på.

En af grundene til at lyset har så stor betydning er, at det påvirker vores produktion af hormoner. Fordi hormonproduktionen ændres, ændres hele vores døgnrytme. Det er ikke blot vores søvn/drømmerytme der er afhængig af døgnrytmen. Også vores kropstemperatur, vores fordøjelsessystem, og udskillelsen af stresshormoner kan påvirkes negativt af en ændret døgnrytme her om vinteren. Så det er ikke så mærkeligt at mange kan mærke forskellen.

Lyset har indflydelse på vores humør, energi og trivsel. Lys har en ganske særlig energi, som man ikke ved så meget om rent videnskabeligt, men som ikke desto mindre kan påvirke vores psykiske velbefindende. Derfor er der så mange, der bliver mange deprimerede af det svagere og kortvarige lys vi oplever for tiden.

Heldigvis er der da noget man kan gøre ved det, og det drejer sig ikke om at tage anti-depressiv medicin eller ”lykkepiller”, som jeg ikke mener, er vejen frem. Du kan læse mere om hvorfor ”lykkepiller” ikke er lykken her på bloggen.

Her får du 5 gode råd til hvad du kan gøre, hvis du har tendens til at blive nedtrykt i den mørke tid:

 

5 gode råd til mere lys og glæde, for dig, der har tendens til at blive nedtrykt i den mørke tid

 

1. Anskaf dig en dagslyslampe

Anskaf dig en dagslyslampe, dvs. lampe med specielle pærer, som efterligner daglyset. Almindelige el-pærer er ikke nær så stærke som dagslys.  Sørg for at få lys fra dagslyslampen hver dag. Det kan f.eks. være mens du laver din morgenmeditation eller spiser frokost, at den står og lyser på dig.


En anden mulighed er et dagslysvækkeur, også kaldet solopgangs-simulator. I vinterhalvåret er det ofte mørkt når vi står op, og derfor kører hormonerne på lavblus. Men når dagslys trænger ind i vores hjerne gennem øjnene eller gennem øjnelågene, får hjernen besked på, at der skal gang i produktion af daghormoner, og når det sker, får vi mere energi. Det er dog lidt ærgerligt at det først sker langt op af formiddagen, så derfor er det efter min mening genialt, at bruge en dagslyslampe integreret med vækkeur. Fidusen er her, at fordi vækkeurs-lampen efterligner solopgangen, kommer lyset jævnt stigende. Lampen begynder så småt at lyse ½ time før uret ringer, hvorefter lyset bliver gradvist stærkere og stærkere, for til sidst at lyse stærkest, når vækkeuret ringer.

Kroppen mærker så lyset på samme måde som i den lyse tid, og derved får du sat gang i hormonproduktionen så tidligt, at kroppen er ”klar” med daghormoner, når du skal op. Er du blevet vækket blidt af et dagslysvækkeur, er du ikke så uoplagt og føler dig ikke ligeså træt når du vågner, fordi din døgnrytme ikke bliver skubbet ud af normalen.

F.eks. har Philips lavet en sådan kombination af vækkeur og dagslyslampe, der sælges under navnet Wake Up light. Du kan se mere på om Philips’ lysterapi-lamper her

Jeg har selv haft et Wake-up light i mere end 6 år, og for mig er det væsentligt lettere at vågne og komme op, når jeg har fået en dosis lys inden uret ringer og det hjælper også at vågne op i et lyst værelse.

For et par dage siden var uret blevet slukket ved en fejl, så da jeg blev vækket af min telefon i bulderragende mørke, kom jeg pludselig i tanker om hvor hårdt det egentlig er, at vågne op i den mørke tid med dagshormonerne på nulpunktet.
2. Brug Bachs blomstremedier

Brug Bachs blomstremedie Gentian (Ensian) og /eller Gorse (Tornblad) i dine blomsterdråber gennem hele den mørke tid.

Gentian virker mod modløshed, pessimisme og følelsen af at opleve tilbagegang. Gentian gør dig mere optimistisk. Gorse virker mod håbløshed, og hjælper dig til at se nye muligheder og tænde lidt lys i mørket.

Så hvis du er en af dem der bliver lettere deprimeret blot ved tanken om, at det er mørkt når du står op, og mørkt igen når du kommer hjem fra arbejde, og så vil du have glæde af at tage Bachs blomsterremedier.

Du kan bruge Bachs blomster Gentian og/eller  Gorse alene, eller du kan kombinere med flere andre blomsterdråber, hvis du oplever andre negative tanker eller emotioner du vil tage hånd om samtidig, f.eks. ”mandag-morgen-følelse” hvor du ikke kan tage dig sammen til dagens gøremål eller følelsen af at du pludselig ryger ind i en mørk sky, og slet ikke ved hvorfor du er blevet så trist.

Hvis du vil have mig til at  hjælpe dig med at finder de rette blomster til dig, så laver jeg gerne en Bach-konsultation med dig. Du kan bestille tid via onlinebooking. Samtalen  foregår via Skype eller telefon.

 

3. Stimuler dit lysstofskifte

Med hjælp fra homøopatiens verden kan du stimulere dit lysstofskifte, så du optager mere af solens lys i dig.

Det lys du optager, omdanner du ikke blot til D-vitamin, men også til godt humør. Tænk bare på sangen” Jeg bliver så glad, når solen skinner…” og hvem har ikke oplevet, at det er rigtigt? Solskin og lys giver godt humør!

Du kan styrke dit indre lys med Magnesium Phos. D6 og Hypericum perforatum D12, D30.

Er du interesseret i yderligere oplysninger om specifikke produkter, der indeholder disse stoffer, kan du bestille tid til min gratis rådvivning om homøopati via onlinebooking. Eftersom jeg desværre ikke har mulighed for at nævne produktnavne på homøpatiske lægemidler her på bloggen, men gerne må give individuel rådgivning, er jeg desværre nødt til at gøre det på denne lidt besværlige måde.

Jeg er også gerne behjælpelig med bestilling af produkter der indeholder ovennævnte stoffer. Produkterne koster 150 kr. pr. stk. + porto, og der er til ca. 1 måneds forbrug. Bestil gerne til hele vinteren på én gang, så du ikke pludselig løber tør.

Husk at selvom den 21. december er årets korteste dag, så er det først fra en gang i februar at man for alvor mærker at dagene er blevet længere.
4. Gå udenfor når solen står højest på himlen 

Gå udenfor når solen står højest på himlen. Hvis vi ikke får lys midt på dagen, føler vi os mere trætte om aftenen. Det kan være vi falder i søvn på sofaen selv om klokken kun er 20. Det er fordi vores indre ur er beregnet til at få mest lys midt på dagen, og når det ikke sker, bliver det forvirret og reagerer ved at prøve at få os til at sove. Det var måske fint nok dengang vi boede i huler, men det er svært at passe ind i en nutidig arbejdsrytme.

Eftersom der er mere lys udenfor end inde, så udnyt det endelig, hvis du har mulighed for at komme udenfor, midt på dagen, hvor solen står højest på himlen. Det kan være svært at få tilstrækkeligt med lys, hvis man er indenfor hele dagen, eller ikke har en arbejdsplads tæt ved et vindue.
Måske har du mulighed for at gå udenfor i din frokostpause, f.eks. at tage dig 5 minutters gåtur?

Jeg vil bestemt ikke opfordre dig til at begynde at ryge 😉 men man må jo indrømme at rygerne måske har en fordel frem for ikke-rygerne i forhold til det med dagslys, fordi de nu bliver tvunget til at gå udenfor at ryge. Måske kan du også sørge for ”en tur i gården” i en cigarets tid et par gange i løbet af dagen? Så får du sat lidt lux ind på lyskontoen, og din døgnrytme bliver bedre. Og du får sikkert også mere energi til arbejdet, som en ekstra, lille sidegevinst.

 

5. Omgiv dig med anti-depressive farver

Omgiv dig med anti-depressive farver. Gul er farven for glæde, og har du tendens til nedtrykthed, så prøv at få lidt gule farveklatter ind her og der. Det kan f.eks. være i en buket blomster, i et frugtfad med citroner, eller hvad med en glad, gul sweater?

Du kan ikke være deprimeret og glad på samme tid, så hvis du lader dig opmuntre af den gule farve, får du små glimt af glæde, selv midt i den mørke tid.

En anden mulighed at bruge en af Aura-Somas gule produkter, f.eks. den gule pomander, der bringer solskin til din aura og dufter dejligt af citron. Du kan bestille den gule pomander ved at kontakte mig.

 

 

Jeg håber disse råd giver dig inspiration og mod til at gå den mørke tid i møde uden at blive alt for vinter-deprimeret!

Kunne du lide denne artikel? Så vil du sikkert også synes om mit nyhedsbrev, som giver dig masser af gode råd, viden og inspiration til at leve et selvhelbredende liv. Du tilmelder dig lige her