Åndedræt ER liv

Åndedræt er liv

Jeg vil gerne gøre dig opmærksom på åndedrættets betydning for vores generelle velvære. Hvis ikke vores åndedræt er godt, er vores livskvalitet sandsynligvis heller ikke den bedste.

For åndedræt ER liv. Åndedræt er liv

Åndedræt forbinder krop og sind

Vejrtrækningen er det, der starter livet for os som nyfødte, og resten af livet trækker vi livet ind i hvert eneste åndedrag. Det er åndedrættet, der holder os i live.

Men mange af os trækker ikke vejret ordentligt, og derfor får vi ikke alt det ud af livet, som det ellers har at byde på.

Jo bedre ens vejrtrækning er, desto bedre fungerer både vores krop og vores psyke. Det er derfor man i discipliner som yoga og meditation, ofte har fokus på åndedrættet.

Åndedrættet er med til at forbinde vores krop og sind. Det er vigtigt at vi har en god forbindelse mellem krop og sind, hvis vi vil undgå at blive syge.

Normalt tænker vi ikke over, at vi trækker vejret. Det er ret praktisk, bl.a. fordi vi også skal trække vejret når vi sover. Men prøv at lave følgende lille eksperiment for at blive mere bevidst om, hvad åndedrættet betyder for dig:

 

Bliv bevidst om dit åndedræt:

  • Prøv at trække vejret dybt ind og hold det. Mærk hvordan ubehaget tiltager efterhånden som du får større og større lyst til at give slip. Når du ikke længere kan holde det ud, så ånd ud, og husk at lægge mærke til, at det er en kæmpe lettelse at give slip.
  • Prøv nu at trække vejret ind og ånd helt ud, og hold derefter vejret, altså uden at trække vejret ind igen. Hold det så længe du kan, og læg mærke til hvordan ubehaget tiltager efterhånden som du får større og større lyst til at trække livet ind. Når du ikke længere kan undvære luft, så ånd ind igen, og husk at lægge mærke til den kæmpe lettelse det er at acceptere det, det er meningen du skal tage ind.

 

Åndedræt forener os

Vi indånder alle den samme luft. Det er ligegyldigt om du er lærer eller elev, ven eller fjende, avisbud eller millionær, menneske eller dyr. Luft er luft. På den måde er åndedrættet også et symbol på udveksling og kontakt med omgivelserne.

 

Åndedræt er frihed

Vejrtrækning er også forbundet med frihedsfølelse. Hvis vi føler os omklamrede på en eller anden måde, det kunne f.eks. være i vores relationer, føler vi ikke at vi kan ånde frit. Vi savner et åndehul i tilværelsen.

 

Åndedræt er følelser

Åndedrættet kan afbalancere dig, når du bliver påvirket af dine følelser. En stærk negativ følelse som f.eks. angst eller frygt vil som regel få dig til at holde vejret til at starte med. Derefter vil angsten få din vejrtrækning til at blive hurtigere end den plejer. Hvis du får panikangst kan det være at du begynder at hyperventilere. Først når du er faldet til ro, bliver dit åndedræt normalt igen. Og måske er du nødt til at hjælpe det på vej til normalen ved at tage nogle dybe indåndinger. Når du lærer at kontrollere dit åndedræt, vil det også være lettere for dig at kontrollere dine følelser, så de ikke løber af med dig. Træk vejret dybt…

 

Vejrtrækningsproblemer kommer snigendeVejrtrækningsproblemer

Problemer med vejrtrækningen kan give mange forskellige symptomer, uden af man føler sig syg. Måske er noget af det første man opdager, at man hurtigt bliver forpustet, når man skal op ad trappen. Eller lidt svimmel. Eller har hoste, som man ikke kan komme af med. Men som man ikke gør noget ved, fordi man tror det nok går over af sig selv. Men det er værd at gøre noget, for jo længere man har problemet, desto større er risikoen for at man udvikler en alvorligere lungesygdom som astma, bronkitis eller KOL. Heldigvis kan disse lidelser dog behandles (bl. a. med homøopati), men det er som altid bedst at forebygge hvis man kan.

Ofte ligger der følelsesmæssige ting bag en dårlig vejrtrækning. Her er et par eksempler på, hvad det kunne være:

Hvis du lider af astma, tager du masser af luft ind, men du har svært ved at få den ud igen. Måske har du nogle negative følelser du ikke er villig til at dele? Det er måske sorg, følelsen af at være uelsket, konstant skyldfølelse eller noget andet du ikke vil indrømme overfor dig selv?

Hvis du er stresset føler du måske at du ikke slår til, eller at alle de ting du ellers gerne ville gøre helt perfekt er ved at tage pusten fra dig? Måske giver stressen og de negative følelser du har i den forbindelse dig også fysisk åndedrætsbesvær?

Har du problemer med vejrtrækningen, kan du lave denne lille øvelse, med spørgsmål du kan reflektere over:

 

Reflektionsøvelse til åndedrættet

  • Hvad det er du ikke ønsker at tage imod?
  • Hvad er det, du ikke ønsker at slippe ud?
  • Er der noget/nogen du ikke vil i kontakt med?
  • Føler du dig ikke fri?

Når du arbejder med dine følelser og med din personlige udvikling, vil du opdage, at din brystkasse ikke længere behøver knuge sig sammen. Når du får luft for problemerne, du vil igen kunne trække vejret frit.

 

Hvis du har problemer med din vejrtrækning og godt kunne tænke dig at få det bedre, er du velkommen til at kontakte mig for at høre  hvad jeg kan gøre lige netop for dig. Ulla Schmidt Andersen