About Time


About Time

Det er 1. januar. Den første dag i 2017. En dag hvor jeg bare slapper af efter en dejlig nytårsaften, og hygger mig uden nogen planer. Da jeg var på facebook, havde min gode ven og kollega Birgit skrevet, at hun synes man skulle se ”About Time” hvis man havde lyst til at se en feel-good film.

Det havde jeg – og jeg havde aldrig set den før, og på den måde gik ”About Time” hen og blev årets første film for mit vedkommende.

Da filmen var næsten færdig, var det at jeg kom i tanker om, at jeg tidligere havde skrevet et indlæg på min blog, om netop det med hvad årets første film er, og hvordan den måske kan komme til at sætte en indikator for året.

Jeg har lige læst bloggen igen, og tænk at det allerede er 5 år siden at jeg skrev det indlæg. Tiden går, så det er da about time, eller på høje tid at jeg lige får lavet en lille krølle på det indlæg 🙂 Regression

Nå men i år blev det altså ”About Time”, der blev året første film, og den handler om en mand, der finder ud af at han kan rejse tilbage i tiden, og bruge denne evne til at omskrive begivenheder så de falder mere positivt ud.

Jeg vil ikke afsløre handlingen, hvis du ikke har set filmen, for den er absolut seværdig, så se den endelig selv.

Det jeg vil frem til er, at det, der var så spændende for mig, ved at se filmen er, at den har en parallel til mit eget liv. Jeg kan ikke tidsrejse på sammen måde som hovedpersonen i filmen, men jeg har lige lært at lave regressionsterapi, hvor jeg fører klienten tilbage i tiden, netop med det formål at belyse eller ”omskrive” historien, så den ikke længere påvirker nutiden på den negativ måde.

Jeg har interesseret mig for regression og tidligere liv siden jeg startede på min egen personlige udviklingsrejse.

For mig har det ofte været bøger, der på magisk vis har åbenbaret sig for mig, for at lede min sjæl på sporet.

Det var også via en bog, jeg kom til at interessere mig en del for regression.

En dag, da jeg var på biblioteket var det pludselig en bog, der kaldte på mig. Den hed: ”Kun kærlighed varer ved” – med undertitlen: ”En beretning om to sjælevenners genforening”.  Skrevet af Brian Weiss, som er psykiater og hypnoterapeut, og som benytter regressionsterapi i sine behandlinger. ”Kun kærlighed varer ved” er den fascinerende (og vist nok sande) historie om, hvordan 2 af hans klienter uafhængigt kommer tilbage til det samme tidligere liv, og hvordan han som terapeut finder ud af, at de åbenbart har kendt hinanden i et tidligere liv. Deres historier er sammenfaldende, men selvfølgelig fortalt ud fra hver deres perspektiv, da de jo er forskellige personer- og sjælevenner- i dette liv.

Efter jeg havde læst den historie, blev jeg pludselig meget interesseret i regression, og læste en masse andre bøger om emnet. Jeg elsker at fordybe mig, når jeg finder et emne, der er spændende. På et tidspunkt, da jeg var til en messe, var jeg inde at høre et foredrag om regression til tidligere liv, hvor der også var mulighed for at følge en guidet meditation, der skulle føre én tilbage. Men på det tidspunkt var jeg rigtig meget oppe i mit hoved, når jeg skulle meditere, og det lykkes mig ikke at ”finde tilbage”. Så jeg var temmelig skuffet over, at jeg ikke havde fået noget ud af det.

Men så fortalte foredragsholderen at han kendte en kvinde, der kunne se andre folks tidligere liv i deres aura. Og så kunne hun gengive dem, som om hun så en film.

Hende var jeg nødt til at møde.

Det var Kirsten Brun, og hun blev min første af det, jeg i dag vil kalde min spirituelle lærer.

Jeg brugte bl.a. Kirstens evne til at ”få bugt med” et mareridt jeg havde døjet med i mange år. Det viste sig at skyldes nogle stærke, men ubehagelige oplevelser i et tidligere liv, som åbenbart blev ved med at vende tilbage under søvnen. Det pudsige er, at blot da hun havde gengivet historien for mig, så forsvandt mareridtet, og det er aldrig vendt tilbage siden.

Kirsten speciale er at se ”den råde tråd” mellem alle ens tidligere liv. Man vælger åbenbart på sjælplan et bestemt ”slags” liv, så man liv efter liv forfiner sine evner.

Da jeg flyttede til Frankrig i 2008, sagde jeg også farvel til Kirsten og til regression og tidligere liv.

Jeg har egentlig ikke følt at jeg har haft behov for at ”genopleve” mine tidligere liv selv, blandt andet fordi, jeg ikke har syntes at det har været vigtigt at ”være der selv”, og har været fuldt tilfreds med Kirstens gengivelser. Det tidligere liv er ikke vigtigt i sig selv. Det er kun, hvis du kan bringe den viden eller visdom du kan hente fra det tidligere liv, ind i dit nuværende liv at det giver mening, synes jeg. Derfor har jeg haft modstand på folk der absolut gerne ville i regression, bare for at opleve et tidligere lv. Jeg tænker, hvorfor skal man det, når man lever nu. Det giver ingen mening, med mindre man vil bruge det til noget, og man skal i hvert fald ikke bruge tidligere liv som en undskyldning for, hvorfor man sidder fast i sit nuværende liv.

I sommeren 2015 var jeg med Sjælsro-skolen på Samos. Skolens leder Helle Nemborg læser også aura. Som en del af rejsen, fik man også en læsning af sin aura med Helle. Da hun læste min, fik hun den fornemmelse, at mit nedsatte syn havde noget at gøre med et tidligere liv.

Mit nedsatte syn har plaget mig længe. Jeg fik briller allerede da jeg gik i børnehaven. Når man ligesom mig studerer selvhelbredelse, vil man selvfølgelig gerne selv kunne heale sine øjne og sit syn. Jeg har været på synsforbedringsskursus, lavet yogaøvelser med øjnene og gjort en del andre ting i forbindelse med min egen selvhelbredelsesrejse for at forbedre mit syn. Det er da også blevet bedre end da jeg startede (jeg er gået fra at bære briller med styrke 3,5 fuldtids, til at bruge læsebriller styrke 2,5), men der er stadig plads til forbedring.

Så da Helle sagde at mine øjenproblemer kunne skyldes begivenheder i et tidligere, var jeg straks klar til at prøve en regression, hvor jeg selv skulle lave en rejse tilbage i tiden med Helle som terapeut.

Det gjorde jeg så, men jeg kom ikke tilbage til et liv, hvor der skete noget med mine øjne, men til et andet tidligere liv, der også har betydning mit helbred i dette liv. Men den historie må du vente med.

Nu har jeg så her et år senere selv lært at lave regressionsterapi. Det var det sidste kursus jeg var på på Sjælsroskolen i 2016, og jeg kunne med det samme mærke, at det var en måde at arbejde med klienter på, som passer perfekt til mig.

På kurset lavede jeg to regressioner med min klient. Først tilbage til en episode i dette liv, som havde haft betydning for nogle af de udfordringer hun har i sit liv lige nu. Bagefter lavede vi en rejse til et tidligere liv.

Min klient kom helt tilbage til stenalderen, hvor hun havde været hulemand.Regressionsterapi

Det er ikke underligt at det kan være så svært at ændre på mønstre og overbevisninger, hvis de kan siddet i sjælens hukommelse i så mange år.

Jeg synes det er helt fantastisk at bruge regression til at ”rydde op” og omskrive fortiden, så man kan slippe fri for den, og i højere grad blive nærværende i nuet på en måde, der ikke begrænser en, men hvor man i højere grad kan leve sit fulde potentiale og være den man virkelig er.

Jeg tror ikke på tilfældigheder, så jeg tor ikke på at det var tilfældigt at ”About Time” lige med den første film jeg så i år. Jeg tror det står klart for mig nu, at den kan være et tegn på at jeg kan hjælpe folk ved at hjælpe dem til at ”ændre” eller belyse fortiden.

Der er nok gået 10 år siden jeg læste ”Kun kærlighed varer ved”-  og for første gang blev introduceret til regression. Dengang kunne jeg ikke se, at også jeg skulle beskæftige mig professionelt med dette, men nu, synes jeg, at alle tegn peger i den retning, og jeg er helt tryg ved at det er en del af min power.

I december lærte jeg at lave regressionsterapi. Et par dage før nytår fik jeg tilbudt en gratis e-bog fra Hay House og eftersom jeg elsker bøger og ny viden, sagde jeg selvfølgelig ikke nej til det. E-bogen hedder ”Mirrors of time” og er skrevet af Brian Weiss. Kan du gætte hvad den handler om?

I dag opfordrede Birgit mig og alle andre hun kender på facebook til at se ”About Time”. Hvor mange mon fulgte hendes opfordring?

Jeg gætter på at det ikke er så mange, men jeg er dybt taknemmelig for at jeg fulgte hendes råd. Vi får hele tiden tegn, der leder vores sjæl på rette vej. Om det så er i form af bøger eller film eller veninder der giver os et vink. Kunsten er at opdage dem eller lade være med at overhøre dem.

Jeg kunne lige så godt have set en anden film. Men det gjorde jeg ikke. Der er kommet ”tidsrejser” på skemaet for 2017 her i min lille klinik, og de er kommet for at blive, og jeg glæder mig til at arbejde med mine klienter på den måde. Regression bliver en del af mine holistiske behandlingsforløb, når jeg synes det passer ind.

Jeg er dybt ydmyg overfor at mennesker vil give mig lov til at lade mig komme med dem tilbage i tiden og høre et lille stykke af deres historie, som et middel til at hjælpe dem med at komme videre i deres nuværende liv. Tænk at jeg var så heldig, at min allerførste klient førte mig med helt tilbage til stenalderen, hvor hun kunne hente paralleller til sit nuværende liv, og endelig få mulighed for at frigøre sig fra 15.000 års dårlig samvittighed og derved genvinde egen sin indre styrke. Tak fordi jeg får lov at være med på sidelinjen disse rejser.