Magi– eller Hokus Pokus? – Hvad sker der egentlig under en Access Bars behandling?

Access Bars tryllestav

Magi– eller Hokus Pokus?

– Hvad sker der egentlig under en Access Bars behandling?

Det er sjældent at du får en alternativ behandler til at sige at deres behandling er det rene Hokus Pokus, men måske vil jeg gøre en undtagelse, lige når det gælder Access Bars 🙂

Når jeg berører de bestemte punkter, kaldet Bars, på dit hoved under en behandling, har du mulighed for at give slip på gamle, indkodede overbevisninger og mønstre, og dermed får du også mulighed for at starte på en frisk, med en anden og større bevidsthed.

Denne given slip, udrensning eller clearing foregår ved, at mens jeg ”kører” dine Bars siger jeg et såkaldt clearing statement inde i mig selv – en slags trylleformular, som har til formål at ”nulstille” dine negative og begrænsende overbevisninger.

Trylleformularen for Access Bars lyder sådan her:                                                        Access Bars tryllestav

–  ”Right and wrong, good and bad, POC and POD, All 9, shorts, boys, and beyonds”

Det er med fuldt overlæg at den virker som det rene nonsens – det er for at omgå den logiske hjerne. Men der er en mening bag, og en bestemt energi i ordene, og derfor siger jeg ikke bare ”Hokus Pokus”. Men jeg vil dog godt indrømme at Access Bars er tæt på at være magisk.

Du må gerne selv bruge trylleformularen også. Hvis der f.eks. er noget du gerne vil slippe, kan du sige:

–          Alt det, der holder mig fast i mit gamle mønster vil jeg gerne slippe og slette.

–          Og så efterfølgende sige clearing statementet:  ”Right and wrong, good and bad, POC and POD, All 9, shorts, Boys and beyonds”

Jeg har gennem de sidste 3-4 år beskæftiget mig aktivt med clearinger i min egen personlige og spirituelle udvikling, så jeg synes ikke det virker mystisk overhovedet.

Om du synes at Access Bars er noget værre Hokus Pokus eller om det er en behandling du kan bruge til noget, er op til dig.
Det bedste du kan gøre, er at prøve det, og se hvad der sker.
– Og det er jo altid lettere at bedømme noget du har prøvet selv, ikke? Eller hvad?

Access Bars handler faktisk meget om at undlade at bedømme, fordømme eller dømme i det hele taget, men om at være åben for universets muligheder, gerne ved at stille spørgsmål.

Hvordan bliver det bedre end det?

Jeg holder også kurser i Access Bars, hvis du selv vil lære denne magiske behandling på kun 1 dag. Læs mere om kurser i Access Bars