Placeboeffekt

Hvad er der egentlig galt med placeboeffekt?

Når læger skal forklare hvorfor nogen oplever at alternativ behandling virker, er deres yndlingsord placeboeffekt. Og de bruger det som om det nærmest var et skældsord. Men hvad er der egentlig galt med placeboeffekt. Er det ikke vigtigere at folk bliver raske, end at det kan bevises, at det er pga. en helt bestemt ting at de bliver raske?

Man taler en hel del om placeboeffekt, fordi man indenfor konventionel medicin har vedtaget, at placebokontrollerede undersøgelser er State of Art. Og at alt, der ikke er placebokontrolleret derfor pr. definition er ikke-brugbart.

Placeboeffekt

F.eks. vil de 4 case-stories, fra det ellers seværdige program DR2 Tema: Alternativ helbredelse, hvor 2 allergipatienter og 2 hovedpine-patienter fik det bedre ikke kunne bruges som såkaldt videnskabelig dokumentation.

Man kalder det for placeboeffekt, når personer, som ikke får den medicin man tester i forsøget, men i stedet får placebo, altså et uvirksomt præparat, såkaldt ”snydemedicin”, alligevel har effekt af behandlingen.

Når læger siger at alternativ behandling har placeboeffekt mener de egentlig, at det ikke kan bevises at det er pga. den alternative behandlings effekt at patienterne har fået det bedre. At patienterne måske ville havde fået det bedre alligevel og at grunden til at de bliver raske er at ”tro kan flytte bjerge” fordi de tror at behandlingen vil virke.

”Alt andet lige”

Når man laver videnskabelige forsøg med medicin, bruger man en regel der hedder: ”Alt andet lige”.

”Alt andet lige”-reglen betyder, at man laver den forudsætning, at bortset fra at forsøgspersonerne får hhv. test-medicin og placebo, så anser man dem for at være ligestillede i enhver henseende. Dvs. man ser bort fra alt andet end den medicin man tester. Man anser det for ligegyldigt at f.eks. sociale ting som relationer, arbejdsmiljø, økonomi osv. kan spille ind på sygdommen, eller at der overhovet er andet end medicinen der har relevans. Det er ikke kun sociale ting man ser bort fra, men alt andet. Ikke noget med at sindstilstand, følelser, eller det åndelige, som f.eks. ens tro, kan spille ind på sygdommen. Det er KUN medicinen, der virker (eller ikke virker). Antager man altså, når man laver såkaldt videnskabelige forsøg.

Når man laver et videnskabeligt forsøg med medicin, er man altså ligeglad med, om den ene person er nyforelsket og den anden lige har mistet sin kone, om den enes læge er flink og den andens sur, om den ene elsker sit drømmejob og den anden er arbejdsløs. Man er nødt til at holde alle disse faktorer udenfor forsøget ved at sige ”alt andet lige”, ellers bliver det for kompliceret.

Hvis man så giver testperson 1 – den nyforelskede person, med sit dejlige drømmejob den rigtige testmedicin henne hos sin flinke læge, og giver testperson 2 – ham den arbejdsløse, der lige har mistet sin kone placebo henne hos sin sure læge, og kun testperson 1 får det bedre, så vil man konkludere at testmedicinen ”alt andet lige” var virksom.

Men hvad hvis de begge havde fået placebo? Eller begge havde fået rigtig medicin. Så havde man måske stadig kunnet konstatere en positiv effekt hos vores lykkelige testperson? Altså en placeboeffekt. Bare fordi han havde det anderledes socialt. Men at tænke sådan, er ikke videnskabeligt korrekt. Indenfor videnskaben er man nemlig nødt til kun at tænke ”alt andet lige”. Vi ser KUN på medicinen. Det er meget videnskabeligt.

Det jeg vil frem til, med denne lidt grove karikatur af de videnskabelige forsøg er selvfølgelig, at man aldrig kan se bort fra placeboeffekten. Uanset om man laver såkaldt videnskabelige forsøg eller om man får mennesker til at afprøve alternativ behandling. Tro kan flytte bjerge, og heldigvis for det. Men det er ikke ensbetydende med, at alternativ behandling ikke virker. Alternativ behandling er bare svær at komme ned i en ”alt andet lige”-betragtning. Og tro flytter sikkert lige så mange bjerge inden for konventionel som indenfor alternativ behandling. Når alt kommer til alt.

Placeboeffekt er fantastisk!

Og er det ikke fantastisk at man kan se at placebo virker? Det viser jo netop, at vi er i stand til at helbrede os selv. At vi har kræfter der ligger langt udenfor vores forestillingsevne. Hvorfor ikke udnytte det i stedet for at nedgøre det?

Jeg mener at placeboeffekten er totalt undervurderet. Heldigvis forskes der i placeboeffekt indenfor det konventionelle sundhedssystem, og lur mig, om ikke man efterhånden finder ud af, at nærmest al medicin og behandling, virker pga. placeboeffekt. Jeg tror dybest set ikke vi aner noget som helst om f.eks. sindets indvirkning på kroppen, om det spirituelles kraft eller om kroppens komplekse sammenspil med energifeltet. Jeg håber at vi snart kan få aflivet myten om, at placeboeffekt er noget dårligt, og at det kan føre til en helt ny udvikling indenfor sundhedsvidenskaben, hvor også den kommer til at arbejde holistisk med både krop, sind og ånd. Og hvor det er vigtigere at folk bliver raske end at man kan bevise hvorfor, ud fra en eller anden forsimplet model.

Hele modellen for sygdom og helbredelse trænger til en kraftig revision. Vi kan ikke for evigt blive ved med at klamre os til den gamle apparatfejlmodel, hvor vi bare tror at vi skal reparere en maskine, og hvor vi siger der ikke er noget at gøre, hvis vi ikke lige har en reservedel eller den sædvanlige oliekande ikke længere er tilstrækkelig til at smøre maskineriet. Og hvor vi bare råber ”Placeboeffekt!!!” hver gang vi oplever, at der er noget ”alternativt” der virker. Vi bliver nødt til at holde op med at sige ”Alt andet lige”, for alt andet er overhovedet ikke lige. Aldrig nogensinde. Kunsten er måske netop at finde ud hvad det er de ”skævt” hos den enkelte patient, og så tage den derfra.