Fjernhealing

Fjernhealing er ideelt for dig, der af en eller anden grund ikke kan komme hen til mig i klinikken.

Du kan modtage fjernhealing uanset hvor du er i verden.

  • Hjemme i din sofa eller lænestol
  • I din seng
  • På hospital eller plejehjem
  • Et sted i naturen
  • Et selvvalgt sted i Verden

Fjernhealing er ligeså effekttivt som almindelig healing med håndspålæggelse.

Ved fjernhealing sætter jeg mig ud over tid og rum, så du kan modtage healingen, når det passer dig bedst.

Vær klar til at modtage healingen på det aftalte tidspunkt. Sæt dig godt til rette i en komfortabel stilling, gerne med begge fødder på gulvet/jorden, så du har jordforbindelse, eller læg dig ned.

Du skal intet gøre, blot tillade dig selv at modtage healingen i det tidsrum du bestiller til, så sørger jeg for, at healingen bliver sendt til dig.

Drik gerne rigeligt med vand gerne både før og efter fjernhealingen.

Sådan booker du fjernhealing

Du kan booke tid til fjernhealing online, og min fjernhealingskalender er åben 24/7, idet jeg kan vælge at programmere fjernhealingen kan til at komme til dig i et bestemt tidsrum, og ikke nødvendigvis behøver lave healingen simultant. På den måde kan du modtage fjernhealing på alle tider af døgnet, og også gennem længere tidsrum.

Du kan f.eks. bestille tid til fjernhealing kl. 22 og skrive i kommentaren at du ønsker at fjernhealingen sendes hele natten fra 22-06.
Skriver du ingen kommentar, modtager du fjernhealingen i den halve time du har booket til f.eks. 22.00 til 22.30.

Du kan ikke bestille healing til flere dage i træk på samme booking. Her skal du i stedet bestille en ny tid til hver dag, samt notere det ønskede tidspunkt for at modtage healingen (hvis du ønsker healing ud over en halv time).

Skriv også i kommentaren hvis du ønsker healing til et bestemt område/problemstilling fysisk eller psykisk.

Fjernhealing betales online i forbindelse med booking.