Bachs Blomster-Remedier

Sjæl og krop er uløseligt forbundet, så hvis vi har ubalance i vores sjæl eller på det psykiske plan, vil det som regel på et tidspunkt vise sig som fysiske manifestationer i kroppen. Dr. Edward Bach var en engelsk læge, der var opmærksom på dette, og som udviklede et system af 38 forskellige ugiftige blomsterremedier, som går ind og virker på hver deres aspekt af vores negative tanker og følelser. Ved at få vendt de negative aspekter til positive, vil vi få det bedre med os selv og vores omgivelser, og mange af vores fysiske skavanker vil også forsvinde.

På baggrund af en samtale om hvordan du har det, blander jeg en flaske med blomsterremedier, som du skal indtage gennem nogle uger. Bachs blomsterremedier er også egnet til understøttelse i en selvudviklingsproces. Du kan også få blandet en flaske ud fra dine egne ønsker (husk: du må vælge højst 7 blomster, da virkningen ellers kan gå tabt).

 

Bachs blomster går ind og afbalancerer vores ”negative følelser” til deres mere positive modpol. Bitterhed bliver til tilgivelse, kritik til ros og had til kærlighed.

Ved på den måde at kunne ”styre” vores tanker og emotioner, i stedet for at lade dem styre vores liv, kan vi bryde en ond cirkel og opnå bedre resultater i forhold til vores helbred og vores livskvalitet generelt.

 

Bachs blomster er en vej til at finde indre harmoni og glæde – og denne sindstilstand styrker automatisk dine selvhelbredende kræfter!

Jeg tilbyder konsultationer med Bachs Blomster over telefon eller Skype, og efter vores samtale sender jeg en flaske med de udvalgte blomsterdråber til dig.