Skal man bruge solcreme? Hvordan vælger man solcreme? Skal den have fysisk filter eller kemisk filter og er der forskel på UVA og UVB og hvad betyder faktoren egentlig? Det får du svar på her:

 

Solen giver os vitalitet Solbeskyttelse

Solstråler er vigtige både for at vi kan danne D-vitamin, som hjælper med at holde vores muskler og knogler stærke. Solen har også betydning for vores psykiske velbefindende. Solen giver os liv og vitalitet, så er det ikke ærgerligt at smøre sig ind i solcreme?

Jo, hvis du ikke skal være meget i solen er der måske ingen grund til at bruge solcreme. Men hvis du elsker at solbade er der.

 

3 grunde til at bruge solcreme

Den vigtigste årsag til at bruge solcreme er for at undgå at blive skoldet af solen. Man har fundet ud af, at modermærkekræft, som er en meget hidsig kræftform, udløses lettere hos personer der har fået skoldet huden af solen. Og jo tidligere i livet man bliver skoldet, altså at huden bliver rød, desto større er risikoen for at udvikle hudkræft. Det er derfor at vi hele tiden ser kampagner om at beskytte vores børn mod solens stråler. Så brug solcreme for at reducere risikoen for hudkræft. WHO anslår at 85-90 % af hudkræfttilfælde skyldes UV-stråler.

Overdreven soldyrkning ælder huden, så brug solcreme, hvis du ikke vil have at din hud skal blive ældet unødigt hurtigt. Har din hud fået solskader, kan det være svært at få den pæn igen, selv om bindevævsmassage og tilskud af homøopatiske midler kan hjælpe.

Nogle mennesker får nemt soleksem, når de får den mindste smule sol. Soleksem er en masse små ekstremt kløende knopper, som kommer når man opholder sig i solen. For at undgå soleksem, kan man bruge solcreme med UVA-filter. Man kan dog også forebygge soleksem på andre måder, bl.a. med homøopati, og det er ofte mere effektivt end kun at bruge solcreme. http://www.klinikforselvhelbredelse.dk/blog/soleksem.html

Jeg anbefaler at du bruger solcreme hvis du har tænkt dig at opholde dig længere tid i solen uden ret meget tøj på, f.eks. hvis du laver havearbejde eller fordi du bare gerne vil nyde solen eller fordi du vil være lækkert solbrun. I hvert fald hvis der er et højt UV-index (>6, det offentliggør DMI, se senere) og især hvis du har en sart, lys hud, og nemt bliver skoldet, eller hvis du er blevet skoldet som barn.

Hvad så med D-vitamin?

Hvis du bruger solcreme med høj faktor i korrekt mængde (se senere) dannes der ikke D-vitamin i huden. Hvis du af og til er ude i solen i sommerhalvåret  i kortere tid uden solcreme, og har f.eks. bare arme eller shorts på, vil der dog hurtigt blive dannet nyt D-vitamin. Det dannes indenfor 5-30 minutter, og længere ophold i solen ad gangen, giver dig ikke extra D-vitamin.  Hvis du ikke er sikker på at du producerer nok af D-vitamin fordi du bruger solcreme, eller aldrig kommer ud i solen med bar hud, vil jeg anbefale dig at tage et tilskud af D-vitamin, da man sjældent får tilstrækkeligt af det i kosten. D-vitamin findes hovedsagelig i animalske produkter som fisk, æg og kød. Så tag endelig et tilskud af D-vitamin, hvis du er vegetar.

 

Solens stråler

En del af den usynlige stråling fra solen kalder vi UV-stråling, hvilket står for UltraViolet stråling.UVA-stråler gør os brune

Når man taler om solstråler i forbindelse med solbadning og solcreme, opdeler man dem i 2 forskellige slags, nemlig UVA- og UVB-stråler.

UVA-stråler er dem, der gør os brune og

UVB stråler er dem der gør os røde.UVB-stråler gør os røde

 

UVB-stråler trænger kun ned i overhuden. Her brænder de og kan give solskoldninger.

UVA-stråler trænger ned i de dybere hudlag, hvor de bruner huden, men samtidig skades de elastiske fibre, hvilket giver rynker og ældning af huden. Det er også UVA-stråler der er årsag til soleksem.

UVA-stråler kan passere gennem glas, så hvis du f.eks. har kontor hvor du sidder lige ved vinduet, så kan solstrålerne altså godt gå igennem glasset, og du bliver måske nødt til at tage solcreme på selv om du er indenfor.

UV-index

Danmarks Meteorologiske Institut DMI offentliggør et UV-index, der fortæller noget om, hvor intens UV-strålingen er ved middagstid. Hvis det er under 3, behøver man ikke beskytte sig, hvis det er over 3 bør man beskytte sig med tøj og solhat eller skygge eller bruge solcreme.

Jo højere tallet er, desto mere intens er stålingen. I Danmark kan tallet komme op på ca. 7, mens det ved ækvator kan komme op på 15, hvilket er det højeste. Ved UV-index højere end 10, anbefaler man faktisk at holde sig inden døre i middagssolen. Værd at tænke over før man kaster sig ud i solen på en rejse sydpå. Der er en god grund til at de lokale holder siesta!

Solcreme –fysisk eller kemisk filter?

Solcreme er tilsat solfilter, som beskytter mod solstråler.

Solfiltre inddeles i 2 typer: Solcreme med fysisk eller kemisk filter

– FYSISK filter

– KEMISK filter

Der findes solcremer, der indeholder både kemisk og fysisk filter.

Skelnen mellem fysisk og kemisk solfilter har noget at gøre med hvordan filtrene virker.

Filtrene virker forskelligt på huden. De fysiske filtre lægger sig ovenpå huden og reflekter solens stråler, mens de kemiske filtre trænger ned i hudens øverste lag og absorberer solens stråler.

Dvs. fysisk filter bevirker at strålerne ikke trænger ned, mens kemisk filter bevirker at de stråler, der trænger ned i huden bliver absorberet af solfiltret i stedet for af huden, og derved ikke kan skade huden.

Du kan mærke om din solcreme er fysisk eller kemisk

Man kan mærke forskel på om solcremen er med fysisk eller kemisk filter, da dem med fysisk filter er tykkere i konsistensen og farver huden hvidlig pga. deres indhold titanoxid (i andre lande også zinkoxid), som er et hvidt mineralsk farvestof, som udgør selve solfilteret. Solcreme med kemisk filter er ofte tyndere i konsistensen og giver ikke hvidfarvning af huden. Creme med kemisk filter kan derfor virke mere lækker end creme med fysisk filter, hvis man ikke er vild med et hvidligt skær på huden.

Solcremer med kemisk filter holder længere i/på huden – især de vandfaste.

Solcremerne med fysisk filter gnides nemmere af fordi den ikke trænger så meget ind, og skal derfor påsmøres ofte, hvis man ikke sidder helt stille.

solcreme

Sådan er du beskyttet

Fysiske filtre beskytter bedst mod UVB og mindre godt mod UVA-stråler.

Kemiske filtre beskytter godt mod både UVB og UVA, men der findes mange forskellige kemiske filtre, og de har forskellige virkning. Derfor kan nogle cremer godt virke bedre end andre, selv om de har samme faktor.

Hvis du bruger solcreme for at undgå at få soleksem, skal du vælge en solcreme med det højt faktortal for UVA. Hvis der kun fremgår faktor for UVB på emballagen, så kan du ikke forvente at solcremen beskytter mod UVA eller mod soleksem. Og hvis du har valgt en solcreme med fysisk filter, kan du slet ikke forvente at den beskytter dig mod soleksem.

Til børn under 2 år anbefaler man at bruge solcreme med fysisk filter, eller helt at undgå at børnene behøver solcreme.

Til børn over 2 år samt voksne kan man bruge såvel fysisk som kemisk filter.

Generelle gode råd om småbørn og sol

  • Lad de små sidde i skyggen.solbeskyttelse til børn
  • Børn under 2 år bør ikke opholde sig i solen.
  • Undgå solen mellem kl. 12-15, da 50 % af solens stråler kommer her.
  • Giv barnet tyndt bomuldstøj på og en bøllehat. Tøjet skal helst have lange ærmer. Lad også de små beholde tøjet på hvis de leger i vandkanten ved stranden.
  • Hvis sol ikke kan undgås: Brug solcreme som smøres på kinder, håndrygge, ører og andre udsatte steder.
  • Solcreme til børn skal være faktor 15 eller derover.

 

Hvad betyder FAKTOR? – og hvorfor er tallet misvisende?

Du har sikkert hørt denne tommelfingerregel: Faktortallet på solcremen viser hvor mange gange mere sol man kan tåle med solcreme på end uden. Set i forhold til hvornår man bliver forbrændt.

Jo lysere din hud er – jo mindre sol kan du tåle og desto højere faktor skal du vælge.

Eksempel:

De fleste kan tåle at være ca. 20 minutter i solen uden at blive forbrændte, selv om de ikke bruger solcreme. Bruger de en solcreme faktor 15 kan de tåle 15 x 20 minutter = 5 timer (Såfremt solfiltret stadig virker efter 5 timer)

Én der er meget lys i huden kan måske kun tåle 5 minutters sol. Smører hun sig med faktor 15 kan hun tåle 5 x 15 minutter = 1 time + 15 minutter

kurve for solfaktorFaktortallet er dog misvisende eller i hvert fald ikke forbrugervenligt, fordi det let giver indtryk af, at en faktor der er dobbelt så høj, giver dobbelt så god beskyttelse. Det gør det ikke, i hvert fald kun ved faktortal under 10. Derefter bøjer kurven kraftigt af, og du kan ikke bruge tommelfingerreglen.

Selvfølgelig giver en solcreme med højere faktor en bedre beskyttelse (i hvert fald hvis de er fra samme mærke, da der også kan være variationer mellem de forskellige kemiske solfiltres virkning), men den extra beskyttelse du opnår ved at bruge faktor 50 i stedet for 30 er marginal.

solfaktor grraf

En solcreme med faktor 50 beskytter dig ikke dobbelt så godt som en faktor 30, men er faktisk kun en anelse bedre end en faktor 15.

Så pas på at du ikke overvurderer din solcreme, selv om den har en højt faktortal. Du kan højst være 15 gange længere i solen end uden solcreme, og aldrig over 4 timer uden at smøre ind igen.

Solfiltre nedbrydes nemlig af sollys. Det er noget skidt, eftersom det jo netop når man opholder sig i solen at man har brug for solfilter 😉 Nogle solfiltre holder sig bedre end andre, men det er sjældent oplyst på emballagen, hvor lang tid det tager at medbryde solfiltret, når man er i solen. Regn med at maks. 4 timer nok er den længste tid et solfilter er stabilt. Så skal der smøres på igen, også selv om man ikke har badet eller frotteret sig med håndklædet.

Pas på du ikke snyder dig selv ved at investere i dyre solcremer med højt faktortal. Disse er stort set udelukkende relevante for personer der lider af hudkræft eller andre hudsygdomme, og som overhovedet ikke tåler sollys. For os der bare vil solbade er det stort set ligegyldigt om vi bruger faktor 15, 30 eller 50.

Cremen holder ikke mere end den lover

Det faktortal der står på emballagen typisk kun en faktor for UVB, og faktortallet for UVA er ofte meget mindre end for UVB. F.eks. har en god solcreme, der indeholder både filter mod UVA og UVB f.eks. en faktor 50 når det gælder UVB og faktor 15 når det gælder UVA.

Tjek emballagen, hvis du vil være sikker på en god UVA-beskyttelse. Er cremen ikke deklareret med UBA-filter, indeholder den sikkert kun UVB-filter, og beskytter derfor ikke mod soleksem og ældning.